Fælles familiemål: ét samlet mål eller flere små, og hvad vi anbefaler

Når en familie åbner funktionen Fælles familiemål, står den næsten altid over for det samme valg. Enten samler I al opsparing i ét stort mål ad gangen, for eksempel bilen, indtil den er betalt. Eller også opretter I flere mål samtidig, så ferie, bil og buffer vokser side om side hver måned.

Begge veje er rigtige i den forstand, at de kan lykkes. Forskellen ligger i, hvad de kræver af jer. Det første kræver tålmodighed og en vis disciplin, det andet kræver overblik og en klar fordeling. Jeg sidder med sikkerhed og databeskyttelse, men jeg ser også, hvordan mål bliver brugt, og hvad der får folk til at holde fast eller give op.

I denne sammenligning tager jeg udgangspunkt i, hvordan målene fungerer i noticozy.com: Alle i familien kan se fremgangen, og I bestemmer selv, hvem der må se hvad og hvem der kan ændre beløb.

• Model A: ét mål ad gangen, hele opsparingen går samme vej
• Model B: flere mål samtidig, opsparingen fordeles hver måned

Fordelen ved ét mål er tydelighed. Hele det beløb, I kan undvære, går til det samme, og fremgangen kan ses fra måned til måned. Det er let at forklare børnene, og det er motiverende at se søjlen fylde hurtigt op. Når målet er nået, kan I fejre det og gå videre til næste.

Ulempen er, at alt andet må vente. Hvis bilen er første mål, går der måske et år, før ferien overhovedet får en krone. Det kan skabe frustration, især hvis nogen i familien drømmer om noget helt andet. Og hvis der kommer en uventet regning midt i forløbet, har I ingen buffer og må tage fra det mål, I netop har bygget op.

Model A passer bedst, når der er ét tydeligt og tidsbestemt behov, for eksempel en bil, der snart skal skiftes.

• Styrke: høj motivation og enkel kommunikation
• Svaghed: ingen buffer og lange ventetider for de andre ønsker

Ved flere samtidige mål deler I det månedlige beløb mellem for eksempel ferie, bil og buffer. Fremgangen er langsommere for hvert enkelt mål, men alle behov bliver mødt undervejs. Bufferen betyder, at en uventet udgift ikke vælter planen, og ferien er ikke kun noget, der kommer til sidst.

Til gengæld kræver modellen, at I er enige om fordelingen, og at I tør kigge på den med jævne mellemrum. Hvis procenterne aldrig justeres, kan et mål ende med at stå stille, mens et andet løber væk. Her er det en hjælp, at assistenten viser, hvor langt hvert mål er nået, og hvordan fordelingen ser ud i forhold til jeres faktiske forbrug.

Det er også her gennemsigtigheden kommer til sin ret. Alle kan se, hvorfor et beløb er sat til netop det, og ingen skal gætte.

• Styrke: buffer og balance mellem familiens ønsker
• Svaghed: langsommere fremgang pr. mål og behov for aftaler

Når jeg ser på, hvad der får familier til at blive ved, er det sjældent selve modellen, men om målet føles realistisk. Et mål, der kræver mere, end jeres rådighedsbeløb tillader, bliver hurtigt en kilde til dårlig samvittighed. Brug forbrugsprognosen til at finde et beløb, I kan holde til, også i måneder med ekstra udgifter.

Et andet punkt er ejerskab. Hvis kun én person i familien styrer målene, falder interessen ofte hos de andre. Lad børn og partner se fremgangen, og lad dem foreslå mål. Det behøver ikke betyde, at alle får adgang til alt: I vælger selv, hvad der deles, og kan til enhver tid ændre det.

Endelig betyder det noget, at målene ikke gemmes væk. Et mål, man kun ser en gang om året, bliver glemt.

• Sæt beløb ud fra rådighedsbeløbet, ikke ud fra drømmen
• Lad flere i familien se og foreslå mål

Min anbefaling er en blanding. Start med en lille buffer som første mål, selv om den kun dækker en uforudset regning eller to. Det er det mål, der beskytter alle de andre. Når den er på plads, skifter I til Model B og deler resten mellem ferie, bil eller det, der står øverst på familiens liste.

Hvis der er en bil, der skal skiftes inden for få måneder, kan Model A være det rigtige i en periode. Men sæt en tydelig slutdato for den periode, så de andre mål ikke glider ud af syne. Efter efteråret er det oplagt at gennemgå fordelingen, for mange familier mærker, at julen og vinterens regninger ændrer, hvad der er plads til.

Det vigtigste er ikke at vælge perfekt, men at vælge noget, I kan holde fast i og justere undervejs.

• Første trin: en lille buffer
• Andet trin: fordel resten mellem flere mål og gennemgå fordelingen jævnligt

Sæt jer sammen en aften og skriv de tre vigtigste ønsker ned. Se derefter på jeres rådighedsbeløb i assistenten, og vælg et månedligt beløb, som ikke gør ondt. Opret bufferen først, og tilføj de øvrige mål med en cirka dato. Datoerne er ikke et løfte, men en retning, der gør det lettere at vurdere, om beløbene passer.

Når målene er oprettet, kan I følge dem i den månedlige rapport og se, om fordelingen holder. Hvis et mål ændrer sig, retter I det blot, og assistenten regner forløbet om. Intet sker bag jeres ryg: Du kan altid se, hvad der er delt, med hvem, og hvorfor et forslag er kommet.

Brug gerne et kvarter hver måned på at tale målene igennem. Det er den vane, der gør størst forskel.

• Skriv tre ønsker ned og vælg et beløb, I kan holde
• Gennemgå målene sammen hver måned