Fælles familiemål: tjekliste at gå igennem, før I beslutter jer

Mange familier åbner et budgetværktøj og taster et beløb ind, før de har talt om, hvad pengene skal bruges til. Det giver sjældent et mål, man holder fast i, når en tilfældig uge på arbejde eller en uventet regning kommer i vejen. Brug i stedet en aften ved køkkenbordet på at sige højt, hvad I faktisk vil: en ferie til sommer, en brugt bil eller en buffer, der kan tage toppen af uventede udgifter.

Når målet er nævnt med ord, bliver det lettere at give det et navn og en tidshorisont i funktionen for fælles familiemål. Et mål som 'ferie i juli' fortæller mere end 'spar 15.000 kroner', fordi det minder alle om, hvorfor de siger nej til en impulskøbt ting i butikken. Skriv også ned, hvad der er et ønske, og hvad der er et behov, så I ikke blander dem sammen.

• Hvad skal pengene bruges til?
• Er det et ønske eller et behov?
• Hvornår skal beløbet være klart?

Det næste spørgsmål er det, der oftest får målet til at falde sammen: hvor meget bliver der egentlig tilbage hver måned? Se på de seneste tre måneders udgifter, ikke på hvad I plejer at tro, I bruger. Her er det praktisk, at assistenten sorterer udgifterne i kategorier, som I selv kan rette til, så I ser forbruget, som det faktisk har været.

Læg derefter et beløb til side, som også kan holde i en dårlig måned. Det er bedre at vælge et lidt for lavt beløb og lykkes end et ambitiøst tal, som I opgiver efter to måneder. Husk, at faste udgifter som forsikringer og abonnementer ofte forfalder kvartalsvis eller årligt, og at de kan æde en spareplan op, hvis ingen har regnet dem med.

• Gennemgå de seneste tre måneders udgifter
• Medregn udgifter, der kun forfalder en gang imellem
• Vælg et beløb, der kan holde i en dårlig måned

Et fælles mål kræver, at flere i familien kan se fremgangen, men det betyder ikke, at alle skal se alt. Som sikkerhedsansvarlig mener jeg, at I bør beslutte på forhånd, hvilke oplysninger der deles, og hvilke der forbliver private. En voksen vil måske gerne holde sine egne indkøb uden for overblikket, mens målet og de samlede indbetalinger er synlige for alle.

Tal også om, hvem der må ændre et mål, og hvem der kun må følge med. Det undgår misforståelser, hvis én person pludselig sætter beløbet ned uden at sige det. Hos os er det dig, der bestemmer, hvad der deles, og du kan altid se, hvorfor assistenten foreslår noget. Den kontrol er værd at bruge, før I går i gang, ikke først når der er uenighed.

• Aftal hvilke oplysninger der deles med hele familien
• Beslut hvem der må rette målet
• Gennemgå indstillingerne, før I inviterer andre

Hvis børnene skal være med, så beslut hvor meget de skal kunne se. Større børn kan have glæde af at følge, hvordan et ferie- eller cykelmål nærmer sig, og det er en god anledning til at tale om, hvad ting koster. Yngre børn har mere brug for et enkelt billede af, at der er en gryde, som fyldes langsomt.

Vær ærlig over for dem om, hvad målet kræver af hele familien. Hvis det betyder færre takeaway-aftener, så sig det, og lad dem foreslå, hvad der kan erstatte dem. Børn, der selv har været med til at vælge, er ofte mere villige til at stå ved valget, og samtalen om penge bliver mere naturlig og mindre tabuiseret. Det er også en god ramme for lommepenge og egne små sparemål.

• Vis børnene fremgangen på en enkel måde
• Lad dem foreslå, hvad der kan skæres fra
• Brug målet som anledning til at tale om priser

Ingen plan overlever et helt år uden justeringer. En ny hvidevare går i stykker, en indkomst ændrer sig, eller et mål bliver mindre vigtigt, end det var i starten. Bestem derfor på forhånd, hvornår I gennemgår målene, for eksempel en gang om måneden, når rapporten er klar, og hvad der får jer til at ændre dem.

Det kan være en fordel at have en lille buffer som mål nummer et, så mindre uheld ikke tapper de andre mål for penge. Hvis et mål må udskydes, er det ikke en fiasko, men en beslutning, I tog i fællesskab. Skriv gerne en kort note om, hvorfor, så I husker det næste gang, I sætter sig sammen og kigger på tallene.

• Aftal et fast tidspunkt for gennemgang
• Gør en buffer til det første mål
• Notér hvorfor et mål blev udskudt

Når I har været de første punkter igennem, kan I stille jer selv et par afsluttende spørgsmål. Er målet formuleret så konkret, at alle kan forklare det med én sætning? Er beløbet så lavt, at det kan holde også i en travl måned? Ved alle, hvad de selv har lov til at se og ændre?

Hvis svaret på de tre er ja, er I klar til at oprette målet og begynde at følge det. Hvis ét af svarene er nej, så tag den samtale først. Det koster en halv time, men sparer ofte flere uger med uenighed og tvivl, og det gør det lettere at holde fast, når det første enthusiasme har lagt sig.

• Kan alle forklare målet med én sætning?
• Kan beløbet holde i en dårlig måned?
• Ved alle, hvad de må se og ændre?